Tips til at klargøre huset til salg

Helhedsindtrykket betyder rigtig meget, når man skal sælge sit hus. Hvis man kommer ud til fremvisning af et hus, og der lugter indelukket, der sidder fugt på ruderne, og der er skidt og støv på ruderne samt vægge med falmede pletter etc., så er det en stor afskrækkende faktor for potentielle købere.

Hvis hele huset er klargjort, rengjort, luftet ud og gjort præsentabelt før fremvisningen, så vil det give den potentielle køber et meget bedre indtryk af dit hus, og det hjælper dem med at kunne forestille sig, at de selv bor der.

Få renset taget

En oplagt ting, du kan gøre for at fremme sandsynligheden for at få solgt din bolig hurtigt, er at få renset taget. Dette kan du enten selv gøre, eller også kan du betale et firma for at gøre det. Professionelle folk, der er vant til at rense tage, er dygtige til det, og de har det rette udstyr til formålet. Hvad enten du vælger at gøre det selv eller betale dig fra det, er et renset tag på dit hus en medvirkende faktor, der kan afgøre, om huset bliver solgt.

Ryd op og gør rent

Måske siger det sig selv, men man kan også stirre sig blind på sit eget rod og eventuelt skidt. Hvis du har mange fremvisninger, er det nemt at holde huset rent og pænt løbende, men hvis du skubber rengøring og oprydning og så står med en stor omgang, lige inden huset skal fremvises til potentielle købere, er det nemt at gå i panik. Sørg for at rydde det værste op. Prøv at se dit hjem med en fremmed persons øjne og ryd de ting op, som skiller sig mest ud.

Gør haven præsentabel

Hvis fremvisningen af din bolig også omfatter en rundtur i haven, hvilket den sikkert gør, er det også en rigtig god idé at gøre noget ud af haven. Det gælder uanset årstid. Beskær træer og buske, så der ikke er for megen skygge i haven, sørg for at klippe græsset, hvis det trænger, og fjern alt eller i det mindste det værste af ukrudtet.

Eventuelt mal væggene

Hvis du er gået i gang med at flytte, skriger de bare vægge på maling. En afbleget og beskidt væg kan afskrække en potentiel køber fra at vælge dit hus, så her er det en god idé som minimum at male de vægge, der trænger mest.

Ingen svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *